Danske Mads er rejst til en af verdens mest isolerede øer. Her forløser han en knap 70 år gammel aftale (2024)

En hane galer i baggrunden, da Kulturen på P1 taler med danske Mads Ravn over telefonlinjen.

Der er forårssol på en af verdens mest isolerede øer Påskeøen, en lille ø i det sydlige Stillehav, hvor han befinder sig.

Han har både formået at blive solskoldet, da han var ude og fange tun og drikke mango-colada ved stranden Anakena.

Det kan hurtigt lyde som om, Mads Ravn er på ferie, men han befinder sig faktisk på den lille ø mere end 4.000 kilometer fra Tahiti og over 3.500 kilometer fra Chile af en helt anden grund.

Og den grund skal vi tilbage til 1956 for at forstå.

Her rejser den norske arkæolog og opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl nemlig til Påskeøen for at teste sin hypotese om, at det sydamerikanske folk har kunnet rejse rundt i Stillehavet, længe før europæerne kom til verdensdelen.

Og mens den nu afdøde opdagelsesrejsende er der, udgraver han blandt andet kranier og knogler, som han tager med tilbage til Norge for at lave forskning og kunne sige, prøv at se, hvem der var her.

Heyerdahl laver dog også en aftale med lokalbefolkningen om, at tingene på et tidspunkt skulle afleveres tilbage.

Og nu kan I måske regne ud, hvad Mads Ravn så laver midt i den chilenske forårsluft?

'Det er ikke så normalt at levere genstande tilbage'

For mens andre museer i situationer vælger at holde på genstande, som deres oprindelsesfolk ellers gerne så afleveret, så har Kon-Tiki-museet valgt, at tiden er kommet til at aflevere fundne tilbage her 70 år senere.

Og ja, det er altså den mission, som Mads Ravn tager del i sammen med blandt andre Thor Heyerdahls barnebarn, Liv Heyerdahl.

- Det er ikke så normalt at levere genstande tilbage. Men i dette tilfælde lavede Thor Heyerdahl som en af de første nogensinde en aftale om, at det skulle tilbage, skriver Ravn i en mail.

Mads Ravn var med, da artefakterne blev leveret tilbage.

Han fortæller, at de på Påskeøen blev sat op på en lastbil og modtaget med stor festivitas, hvor folk var klædt i blandt andet traditionelle klæder, og man gik gennem byens gader, mens der blev sunget og lavet bilkortege.

Kranierne skulle forenes med deres forfædre

Dernæst endte festlighederne ved de karakteristiske statuer moai-skulpturer på Påskeøen.

- De her skeletter skulle møde deres forfædre, som de havde været væk fra i omkring 70 år. De skulle lære hinanden at kende igen, og det blev der brugt meget tid på, fortæller den danske arkæolog til Kulturen på P1.

Turen gik videre til museet på Påskeøen, hvor kasserne blev åbnet, så ungdommen også kunne kigge på deres forfædre.

Forinden kranier og knogler endte tilbage på Påskeøen, havde en delegation fra øen også været i Oslo på Kon-Tiki museet for at hente forfædrene hjem.

Til NRK har Tarita Rapu Alarcón fra Påskeøens delegation fortalt, at folk på øen har været fortvivlet længe, og at man er klar til at få forfædrene tilbage igen.

Fra delegationen lød det, at de havde fået nogle svar i deres drømme på, hvilke forfædre det var, der havde været afsted, fortæller Mads Ravn.

Ikke slut endnu

Museet i Oslo har stadig flere artefakter fra Påskeøen, så det er muligt, der kommer flere udleveringer.

Mads Ravn fortæller, at man derfor forhandler med ø-folkene om, om det er muligt at beholde en del, langtidslåne eller 3D-kopiere dem, så Påskeøens folk også får et vindue i Europa til at vise deres kultur frem.

Thor Heyerdahls opsigtsvækkende rejser endte også i 2012 ud i filmen Kon-Tiki.

Mads Ravn rejser hjem igen på søndag.

Der er stadig mere at komme efter i forskningen. Hvad der mangler svar på, fortæller Mads Ravn også om i sit interview med Kulturen på P1.